Vi hylder bæredygtig renovering og ombygning

Huset på Monrads Allé er et eksemplarisk bud på en renovering, hvor der har været stor omtanke for materialer – både i form af bevaring og vedligeholdelse af de eksisterende materialer såsom paneler, døre, karme og indbygget inventar og i form af nye materialer, som er upcyclede og biobaserede. Materialevalgene har bidraget til et lavt klimaaftryk og et sundt indeklima og er samtidig valgt med respekt for husets oprindelige kvaliteter og arkitektoniske udtryk.

Det er bemærkelsesværdigt, at huset på trods af den nødvendige totalrenovering fremstår nænsomt opdateret og ikke overrenoveret. Med blot 31 m² pr. person er projektet samtidig et fint eksempel på, hvordan man kan skabe et nutidigt, æstetisk og funktionelt hjem med høj boligkvalitet – uden at tilføje yderligere m².

Vinderboligen i kategorien ‘Deling og opdeling til fællesskab’ er en del af et større projekt, nemlig en transformation fra ribbefabrik til seks nye boliger, og dermed er den et oplagt eksempel på fællesskab og deling i praksis. Her bliver der ikke kun delt tag og facade – men også en fælles idé om, hvordan man kan bo tæt, fleksibelt og med respekt for det eksisterende.

Transformationen fra fabrik til boliger viser, hvordan man i stedet for at bygge nye boliger kan finde spændende rammer i eksisterende bygninger, som ikke længere tjener deres oprindelig formål. Oveni det viser boligerne nye veje for, hvordan vi kan bo sammen i byens tætte struktur uden at gå på kompromis med behovet for at kunne trække sig tilbage til privatlivet. 

Boligerne har egne private rum, men deler gårdrum, tagflader og adgangsforhold. Og så er de designet til at kunne forandres til forskelle behov og konstellationer af at bo sammen, fx i generationsfællesskaber. De delte udearealer og de rumlige kvaliteter giver trivsel og kvalitet i hverdagen og gør det muligt at bo tæt uden at opleve det som trangt.

På trods af en nødvendig og gennemgribende renovering er det her lykkedes arkitekt og boligejer at bevare husets arkitektoniske særpræg og materialemæssige karakter. De oprindelige kvaliteter er trukket frem, og nye løsninger er valgt med omtanke for den tid, huset er bygget i. Grebene er præcise og respektfulde – og balancerer fint mellem at udbedre det nedslidte og videreføre det værdifulde.

Renoveringen er et stærkt eksempel på, hvordan man kan skabe forandringer, der understøtter og fremhæver det oprindelige. Forandringerne er lavet med selvsikre greb, der ikke overgør det, men taler ind i den stil og tidsånd, som husets ejere faldt for ved huset. De nye løsninger som panelvæggen og farvepaletten forstærker husets 70’er-karakter og gør de oprindelige kvaliteter tydeligere.

Arkitekten har forvandlet familiens hjem til et sted, hvor hver m² tæller – og hvor plads, materialer og funktion er valgt med omtanke – også for muligheder på lang sigt. Projektet her er et ærligt og varmt bud på, hvordan fleksibilitet i boligen ikke nødvendigvis kræver avancerede ombygninger eller tilbygning. Gennem stringent indretning, genbrug og forståelse for funktionelle behov demonstrerer projektet, hvordan små m² kan udnyttes med stor effekt. Her er der kun 20 m² boligareal per person, men stadig plads til leg og fleksibel brug af rummene.

Det er kort sagt en bolig, der balancerer det originale med det nødvendige og viser, at god arkitektur ikke handler om størrelse, men om at bruge pladsen klogt. Det er en vedkommende og inspirerende fortælling, der uden tvivl vil kunne inspirere mange til at bo mindre, dele mere og give sig god tid, før man begynder at bygge (for meget) om.

Den transformerede lade på Bornholm viser med en klar vision, hvordan en ældre landbrugsbygning kan få nyt liv som moderne familiebolig. Juryen hæfter sig især ved boligens evne til på én og samme tid at pege fremad og at bringe historien og det eksisterende i spil. Den eksisterende bygningsstruktur og eksisterende materialer er bevaret i stor stil. Tagkonstruktionen, vægge og åbninger er bevaret, og hvor der er tilført nye materialer, er de valgt ud fra en klar strategi om lav klimabelastning, lang holdbarhed og minimal forarbejdning. Der er primært brugt biogene materialer som træ, træfiberisolering og kalk – alle med lavt klimaaftryk og gode indeklimamæssige egenskaber.

Med transformationen har arkitektparret skabt et inspirerende og imødekommende hjem med sanselige overflader, som overflødiggør ethvert behov for makeup og unødvendige lag. Boligen demonstrerer desuden, hvordan arkitektonisk kvalitet og renovering med lavt klimaaftryk kan realiseres inden for en begrænset økonomisk ramme og uden unødig brug af kvadratmeter. Her bor en familie på fire på lige netop de 124 m2, som den gamle lade inklusive høloft rummede.